“Afraid of, no; Marginally bored with, yes.”

….PMS er for pattebørn! HA.. prøv istedet en graviditet - se DET sætter gang i humørsvingningerne!! Hvis jeg ikke vidste bedre, ville jeg prompte indlægge mig selv til grundig psykoanalyse. Men nu ved jeg jo hvad det skyldes, så jeg skal vel bare affinde mig med det, eller?

Og hvad med min mand (læs; det fantastiske menneske, der har gjort mig gravid og støtter mig i et og alt), han forstår ikke et kvæk af hvad der foregår. Det KAN jeg ved gud godt forstå.. Jeg har som endnu en dejlig “single-selvmedlidende-søndag”, hvor humøret er i bund over.. hvad.. absolut ingenting!! Godt det snart er mandag.. (det var så en sætning jeg ALDRIG havde troet jeg skulle høre mig selv sige… eller skrive… eller bare så meget som tænke)..

Det er sandt.. jeg stod op imorges, gik igennem køkkenet og der stod den… opvasken!! Besat! Sandsynligvis!! Og hvis jeg ikke tager meget fejl; besat af en enormt kommanderende type. Ihvertfald kigger den meget bebrejdende på mig, hver gang jeg kommer derud. Sådan som min mor altid kiggede på mig, når jeg ikke havde ryddet op på mit værelse… utroligt som et enkelt blik kan være kilden til dårlig samvittighed (okay, så kilden er måske det manglende “arbejde”, men ærligt.. uden blikket, ville jeg vel ikke FÅ dårlig samvittighed??). Jeg forsøger således at undgå køkkenet.. Jeg er i tvivl om hvor længe den strategi holder!?

Så… måske skulle man prøve… sniiige sig ud i vildmarken (a.k.a. nettets blog-verden)!? Man er efterhånden blevet bombarderet med info om disse “dagbogssider” og - til trods for, at jeg er klar over, at ordet dagbog nok ikke helt dækker konceptet - kan jeg huske en tid, hvor netop denne var en herlig “tidsrøver”… Jeg mindes tømmermænds hærgede søndage, hvor mine evindelige reflektioner over lørdagens eskapader blev nedskrevet i et, med tiden, kæmpe bind. Et bind i adskillige vol. med det ydmyge tilnavn; Dagbog! Så hvorfor ikke..!? Jeg vil ikke påstå, at I kan lære noget af at læse, hvad end jeg måtte skrive - men måske… kun måske.. bliver I heller ikke dummere?? Et er sikkert.. jeg får tiden til at gå, får lov til at fabulere… og mon ikke jeg i tilgift lærer lidt om mig selv!